Annoncør

Reklameaviser og ugeaviser er effektive annoncemedier. For eksempel har Kantar Gallup påvist, at 65 % angiver tryksager som væsentlige for deres butiksvalg.

Kom godt i gang

For at sikre høj distributionskvalitet, er det vigtigt, at du leverer dine tryksager rettidigt, og at de overholder nogle enkle krav til beskaffenhed og pakning. Se de vejledende retningslinjer herunder.

Kontakt gerne din distributører, allerede når du planlægger en udsendelse, for at få afklaret alle forhold omkring pakning, levering og leveringstider. De kan også fortælle om dine muligheder for sampak/indstik, tælleoplag, dybtrykte tryksager m.v.

Indlevering

For sen levering og/eller mangelfuld levering af tryksager forrykker distributionsperioden. På din ordrebekræftelse kan du se de aktuelle krav fra din distributør. Som udgangspunkt gælder flg.:

Leveringstidspunkt:
8 dage før første distributionsdag, se altid ordrebekræftelsen.

Leveringssted:
Normalt max. 2 leveringssteder, se altid ordrebekræftelsen.

Formater og pakning

Tryksagerne skal, hvis intet andet er aftalt, leveres plano, medmindre de overskrider nedenstående mål.

  Tryksagens mål i mmVægt i gramPapirkvalitet
Min.105 x 148 x 0,2Ingen80 g/m2 v. enkeltark
Maks.395 x 284 x 5200 gIngen

Foliering

Folierede forsendelser til maskinpak skal altid testes, inden du kan indgå aftale om distribution.

Bundtning

Tryksagerne skal være optalt i nøjagtige og ensartede bundter. Hvert bundt skal være krydsomsnøret, veje maksimalt 10 kg. og indeholde 500 stk.

Paller

Tryksager skal altid leveres på EUR-paller og pakkes indenfor pallekant.

Forbehold

I henhold til politivedtægten og straffeloven kan afsender/distributør idømmes straf i tilfælde af forsætlig eller uagtsom medvirken til udbredelse af anstødeligt materiale, ringeagtsytringer, utugtige eller diskriminerende reklamer, eller lignende der med rette kan støde modtagerne.

Se i øvrigt Retningslinjer om god markedsføringsskik

Miljøvenlig produktion

Der er mange myter om, hvor meget produktion af tryksager belaster miljøet. Virkeligheden er, at stort set alle tryksager i Danmark bliver produceret efter de højeste miljøstandarder:

  • Trykt på svanemærkede trykkerier med strenge klima-og miljøkrav – bl.a. til energiforbrug, råvarer, kemisk tilsætning og håndtering af affald.
  • Brug af FSC-mærket papir fra bæredygtigt skovbrug – det betyder, at vi er med til at plante flere træer, end vi fælder.
  • Papiret bliver genbrugt op til 10 gange via vores retursystemer – bl.a. til nye tryksager og aviser, æggebakker og køkkenruller.